Torsdag d. 21 september 2017 døde min kære Mormor, Norma.
Jeg kan stadig ikke forstå, at hun ikke er en del af mit liv mere. Min mormor har altid sagt til mig, at hun var alt for nysgerrig til at tage væk fra denne verden. Det er et stort tomrum, som jeg skal fylde ud med de minder jeg har tilbage med hende.
Min Mormor var meget nysgerrig. Hun var altid opdateret på hvad der skete i vores liv og var med til alle arrangementer. Hun var en stor støtte og var altid stolt over hvad vi udrettede i vores liv. Hun ville det bedste for os alle. Når jeg ser alle billederne fra min barndom, så er hun med til alle mine fødselsdage og smiler. Man var ikke i tvivl om hendes kærlighed til os alle. Traditioner og sammenhold i familien var vigtigt for min Mormor. Hver pinse skulle vi være samlet og gøre det vi altid plejede at gøre. Man kan sige at mine bedsteforældre og især min Mormor, var limen i vores familie.
Hun havde en bestemt og ærlig mening om alt. Hvis man var i tvivl om noget, så kunne man altid spørge hende, for så skulle hun nok fortælle en ting eller to om hvad hun syntes. Andre gange behøvede man ikke at spørge, for hun ville altid fortælle hvad hun tænkte, om man var fremmed for hende eller ikke. Hun har hjulpet mig med mine designopgaver og givet mig nye idéer. Hun har hjulpet mig med valg af tøj til store fester og hver gang jeg lavede en mindre version af et sønderjysk kagebord til familiefødselsdage, så skulle min Mormor nok sørge for at smage alle mine kager og give mig konstruktiv kritik. Ligemeget hvor mæt hun var, så smagte hun dem alle.
Når det kom til et grin som alle i familien ville kunne genkende, så var det min Mormors. Hun var en meget glad og smilende kvinde. Når vi var til store fester, så ville man altid kunne høre hendes grin. Til min kusines bryllup i August, havde vi en fest. Hver gang vi skålede, afsluttede min lettere beruset Mormor den ved at råbe "cha-cha-chaaa!". Min Mormor og jeg dansede når de andre var kedelige og hun gik endda ind til en fest ved siden af, hvor hun dansede til "Twerk it like Miley" på deres dansegulv. Da hun kom tilbage, kiggede hun forundret og sagde det var noget mærkeligt musik de spillede derinde. Jacob, jeg og mine søskende kunne ikke lade være med at grine. Min mormor gjorde og sagde lige hvad der passede hende. Hun var ligeglad med hvad folk tænkte om hende og det har jeg altid beundret.
Mine bedsteforældre er den største grund til at jeg tror på kærligheden. De har været gift i 62 år og har været sammen i tykt og tyndt. De var uadskillige og elskede hinanden ufatteligt meget. Det var man overhovedet ikke i tvivl om. De er det man ser på samtlige kærlighedsfilm og man selv ønsker at ende med at have i sit liv. Jeg er så glad for, at jeg har fået lov til at se hvad kærlighed er imellem to mennesker. Til deres Diamantbryllup, besluttede min lillebror og jeg os for at holde en tale til dem. Det var vores allerførste tale og det var vanvittigt nervepirrende at stå foran alle og fortælle hvor meget vi beundrede dem som mennesker og deres kærlighed til hinanden. Da vi var færdige med talen, takkede vores bedsteforældre os rigtig meget. Jeg har aldrig set dem være så rørte og taknemmlige før. Det var et meget smukt øjeblik og jeg er så glad for at min lillebror og jeg nåede at fortælle dem hvor meget vi beundrede dem og deres kærlighed for hinanden. Da min Mormor lå på hospitalet inden hun døde, græd min Morfar rigtig meget. Jeg har aldrig set ham så ulykkelig før. Det gjorde så ondt i mit hjerte at se, hvor meget et menneske kan blive ødelagt af at miste sin anden halvdel. Jeg glemmer aldrig det han sagde på hospitalet imens tårerne trillede ned af hans kind: "Det er ikke til at forstå. Det ligner hun sover så fredeligt og vil vågne op igen, så vi kan komme hjem. Det bliver et stort tomrum uden hende. Jeg savner hende allerede og kan ikke forestille mig et liv uden hende. Vi har lavet alt sammen..."
Min Mormor elskede at rejse med min Morfar. De har været i alle de lande man kunne tænke sig. For nyligt, havde min Mormor et stort ønske om at tage på ferie med min Morfar og deres børn, Min Mor og hendes søster Lis. Sidste gang de var på ferie sammen, var da min Mor og hendes Søster var børn, så det tage afsted nu, var en meget ny og spontan idé som min Mormor fik. Det lykkedes dem at få rejsen arrangeret og de endte med at tage til Mallorca i 1 uge. De havde en dejlig ferie sammen. Da de kom hjem mandag eftermiddag, tog de hjem til mine forældre og fortalte min Far om alt hvad de havde oplevet. Min Far har fortalt mig, at de var alle meget glade og man kunne se at rejsen også havde gjort dem tættere som familie. Om aftenen da mine bedsteforældre er hjemme igen og skal til at sove, siger min Mormor til min Morfar, hvor glad hun var for at de kom afsted og hvor god en rejse det var. Hun var især glad for at min Mor og Lis havde en god ferie. Hun begynder at grine lidt og det udvikler sig derefter til mærkelige lyde. Min Morfar tænder lyset og ser min Mormor ligge helt stille med åbne øjne i sengen. Hun havde fået en blodprop i hjernen. Hun kom på Hospitalet og døde 4 dage efter. Det var hendes sidste ord. Rejsen var hendes sidste vilje og det sidste minde som min familie havde med hende.
Min Mormor er den stærkeste kvinde jeg nogensinde har kendt. Hun har kæmpet igennem brystkræft for 1 år siden, hun fik den rejse hun altid havde ønsket og den smukkeste afslutningen på hendes død.
I morgen skal hun begraves og det bliver sidste gang, jeg får lov til at se hende. Hun har været med til at gøre mig til den kvinde jeg er i dag, i de 22 år jeg har levet og det er jeg så taknemmelig for. Jeg vil føre minderne videre om hende og altid huske hende. Hun er elsket og vil altid være i mit hjerte. Tak for de varmeste og elskeligste knus som jeg har fået af dig, Mormor. Jeg kommer virkelig til at savne dig.
Himlen har fået den mest elskværdige og smukke engel.
// Lea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar